mandag den 31. august 2015

Demokrati i Myanmar?


Demokrati i Myanmar?

Af Lars Barfoed

 

Vi er mange, som gennem årene har fulgt Aung San Suu Kiu i hendes kamp mod militærregimet fra hendes husarrest i Yangon i Myanmar ( tidligere benævnt Rangoon i Burma ). Derfor vakte det da også glæde over hele verden, da hun blev sat fri, og man begyndte at kunne skimte et håb om demokrati i Myanmar. Nu er der udskrevet valg til november. Et frit valg, hvor ca. 90 partier forventes at deltage - mange, ca. 50, dog kun på delstatsniveau.

Men det er et åbent spørgsmål, om valget fører til et reelt demokrati eller til kaos, der ender med indgriben fra militærets side igen. Derfor er der gode grunde til, at verdenssamfundet aktivt støtter bestræbelserne for at indføre et parlamentarisk demokrati og respekt for menneskerettighederne i Myanmar.

 Danmark støtter på flere måder op bag denne indsats. Det gør vi bilateralt og via EU.

 En del af den danske indsats sker i regi af Danish Institute for Parties and Democracy, DIPD. Et institut, der yder en betydelig indsats for at fremme demokrati og menneskerettigheder i lande med et skrøbeligt demokrati. Samtlige partier i Folketinget står bag oprettelsen og ledelsen af instituttet.

 Sammen med Steen Gade og Lone Loklindt deltog jeg i sidste uge i en række møder og konferencer i Yangon som et led i DIPDs indsats. Ideen med vores medvirken var at videregive erfaringer og viden fra vort veletablerede danske parlamentariske demokrati til de politikere og partier, der i øjeblikket forbereder sig dels på valget men ikke mindst på at få parlamentet og det politiske liv til at fungere efter valget. Bl.a. var der i drøftelserne med repræsentanter for partierne i Myanmar stor fokus på vores tradition for at danne koalitioner og brede politiske forlig. Noget der med den forventede sammensætning af det nye parlament i Myanmar bliver brug for at lære.

 Det bliver nemlig ikke så nemt. Demokratiet er på forhånd delvist demonteret ved, at militæret udpeger 25 pct. af parlamentets medlemmer og dermed fortsat alene på det grundlag vil have stor indflydelse.

 Myanmars politiske liv er desuden præget af store og mange interessekonflikter, indbyrdes mistillid, etniske konflikter og uenighed om forfatningen.

 Der er mange forskellige etniske minoriteter, der afspejler sig i de mange partidannelser.  En betydelig del heraf er udtryk for lokale, regionale og etniske særinteresser. Mange af dem går til valg på at ændre forfatningen, så der bliver større selvstyre i delstaterne.

 I realiteten er der kun tre egentlige landsdækkende partier. Det er USDP, Union Solidarity and Developement Party, som har militærets støtte, NUP, National Unity Party, der har rødder til det gamle socialistiske regime og dermed også identificeres med militæret, og så NLD, National League for Democracy, der er Aung San Suu Kiys parti. De to store partier, USDP og NLD, kommer i parlamentet med et betydeligt mandattal, og mange forventer en stor sejr til Aung San Suu Kiys, også kaldet The Lady. NUP forventes et begrænset antal mandater.

 Og så er der de mange etniske partier. En del af dem bliver repræsenteret i parlamentet. Men det er meget usikkert, hvor mange mandater, de vil råde over. Og de er bestemt ikke enige med hinanden. Meget tyder imidlertid på, at de kan komme til at sidde med de afgørende stemmer, ikke mindst når parlamentet efter valget skal vælge præsident.

 Der er gode grunde til at være bekymret ved, hvad der kommer til at ske. I 1990 forsøgte man sig med et valg, men da NLD vandt en stor sejr, greb militæret ind, overtog magten og mange blev sendt i eksil, fængsel og husarrest - derunder The Lady.

Senest har man i sidste uge set militæret spille en betydelig rolle i afsættelsen af USDPs formand, Shwe Mann, som i øvrigt også er formand for parlamentet. Det skete efter, at han havde luftet tanker om et samarbejde med Aung San Suu Kiy efter valget.

Omvendt er der også gode grunde til alligevel denne gang at tro på det. Regeringen og dermed militæret har accepteret internationale valgobservatører og givet dem frie spilleregler. Og man har ved flere lejligheder forsikret omverdenen og landets egen befolkning om, at man vil respektere valget uanset dets udfald.

Man kan sammenfatte situationen sådan, at der denne gang er en reel mulighed for at se et demokrati vokse frem. Et skrøbeligt demokrati og i første omgang ikke et fuldstændigt demokrati, som vi kender det - men dog et betydeligt skridt på vejen. Derfor er det vigtigt, at vi og andre er der for at understøtte en udvikling i den rigtige retning.

Der er ingen tvivl om, at Myanmar er et land med betydelige muligheder. Det er en rig og gammel kultur, et spændende land at besøge og et land med store ressourcer. Samtidig vil det som andre asiatiske lande kunne vise sig at være et godt land for danske virksomheder at investere og etablere sig i. Derfor er det vigtigt, at vi er til stede, og at vi på linje med andre synligt og aktivt bidrager til en positiv udvikling - ikke bare politisk men også økonomisk.

Det giver mig også grund til at advare mod at gennemføre store besparelser i udviklingsbistanden og koncentrere den alene om Afrika.

Der er andre steder i verden end Afrika, hvor der er brug for vores hjælp. Og det er i Danmarks interesse at være til stede med udviklingsbistand i lande, der står på tærsklen til en ny udvikling. Udviklingsbistand skal ikke kun ses som idealisme. Det er det også, men den skal i høj grad indtænkes strategisk som et led i vores samlede udenrigspolitik.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar