Demokrati i Myanmar?
Af Lars Barfoed
Vi er mange, som gennem årene har fulgt Aung San Suu Kiu i
hendes kamp mod militærregimet fra hendes husarrest i Yangon
i Myanmar ( tidligere benævnt Rangoon i Burma ). Derfor vakte
det da også glæde over hele verden, da hun blev sat
fri, og man begyndte at kunne skimte et håb om demokrati i Myanmar. Nu er der
udskrevet valg til november. Et frit valg, hvor ca. 90 partier forventes at
deltage - mange, ca. 50, dog kun på delstatsniveau.
Men det er et åbent spørgsmål, om valget fører
til et reelt demokrati eller til kaos, der ender med indgriben fra militærets
side igen. Derfor er der gode grunde til, at verdenssamfundet aktivt støtter
bestræbelserne for at indføre et parlamentarisk demokrati og
respekt for menneskerettighederne i Myanmar.
Danmark støtter på flere måder op bag denne indsats. Det gør
vi bilateralt og via EU.
En del af den danske indsats sker i regi af Danish
Institute for Parties and Democracy, DIPD. Et institut, der yder en betydelig
indsats for at fremme demokrati og menneskerettigheder i lande med et skrøbeligt
demokrati. Samtlige partier i Folketinget står bag oprettelsen og ledelsen af
instituttet.
Sammen med Steen Gade og Lone Loklindt deltog jeg i sidste
uge i en række møder og konferencer i Yangon som et led
i DIPDs indsats. Ideen med vores medvirken var at videregive erfaringer og
viden fra vort veletablerede danske parlamentariske demokrati til de politikere
og partier, der i øjeblikket forbereder sig dels på
valget men ikke mindst på at få parlamentet og det politiske liv til
at fungere efter valget. Bl.a. var der i drøftelserne med repræsentanter
for partierne i Myanmar stor fokus på vores tradition for at danne
koalitioner og brede politiske forlig. Noget der med den forventede sammensætning
af det nye parlament i Myanmar bliver brug for at lære.
Det bliver nemlig ikke så nemt. Demokratiet er på
forhånd delvist demonteret ved, at militæret
udpeger 25 pct. af parlamentets medlemmer og dermed fortsat alene på
det grundlag vil have stor indflydelse.
Myanmars politiske liv er desuden præget
af store og mange interessekonflikter, indbyrdes mistillid, etniske konflikter
og uenighed om forfatningen.
Der er mange forskellige etniske minoriteter, der
afspejler sig i de mange partidannelser.
En betydelig del heraf er udtryk for lokale, regionale og etniske særinteresser.
Mange af dem går til valg på at ændre
forfatningen, så der bliver større
selvstyre i delstaterne.
I realiteten er der kun tre egentlige landsdækkende
partier. Det er USDP, Union Solidarity and Developement Party, som har militærets
støtte, NUP, National Unity Party, der har rødder
til det gamle socialistiske regime og dermed også identificeres med militæret,
og så NLD, National League for Democracy, der er Aung San Suu
Kiys parti. De to store partier, USDP og NLD, kommer i parlamentet med et
betydeligt mandattal, og mange forventer en stor sejr til Aung San Suu Kiys,
også kaldet The Lady. NUP forventes et begrænset
antal mandater.
Og så er der de mange etniske partier. En
del af dem bliver repræsenteret i parlamentet. Men det er
meget usikkert, hvor mange mandater, de vil råde over. Og de er bestemt ikke enige
med hinanden. Meget tyder imidlertid på, at de kan komme til at sidde med de
afgørende stemmer, ikke mindst når parlamentet efter valget skal vælge
præsident.
Der er gode grunde til at være bekymret ved, hvad der kommer til
at ske. I 1990 forsøgte man sig med et valg, men da NLD
vandt en stor sejr, greb militæret ind, overtog magten og mange blev
sendt i eksil, fængsel og husarrest - derunder The
Lady.
Senest har man i sidste uge set militæret
spille en betydelig rolle i afsættelsen af USDPs formand, Shwe Mann,
som i øvrigt også er formand for parlamentet. Det skete
efter, at han havde luftet tanker om et samarbejde med Aung San Suu Kiy efter
valget.
Omvendt er der også gode grunde til alligevel denne gang
at tro på det. Regeringen og dermed militæret
har accepteret internationale valgobservatører og givet dem frie spilleregler. Og
man har ved flere lejligheder forsikret omverdenen og landets egen befolkning
om, at man vil respektere valget uanset dets udfald.
Man kan sammenfatte situationen sådan,
at der denne gang er en reel mulighed for at se et demokrati vokse frem. Et skrøbeligt
demokrati og i første omgang ikke et fuldstændigt
demokrati, som vi kender det - men dog et betydeligt skridt på
vejen. Derfor er det vigtigt, at vi og andre er der for at understøtte
en udvikling i den rigtige retning.
Der er ingen tvivl om, at Myanmar er et land med
betydelige muligheder. Det er en rig og gammel kultur, et spændende
land at besøge og et land med store ressourcer. Samtidig vil det som
andre asiatiske lande kunne vise sig at være et godt land for danske
virksomheder at investere og etablere sig i. Derfor er det vigtigt, at vi er
til stede, og at vi på linje med andre synligt og aktivt
bidrager til en positiv udvikling - ikke bare politisk men også
økonomisk.
Det giver mig også grund til at advare mod at gennemføre
store besparelser i udviklingsbistanden og koncentrere den alene om Afrika.
Der er andre steder i verden end Afrika, hvor der er brug
for vores hjælp. Og det er i Danmarks interesse at
være til stede med udviklingsbistand i lande, der står
på tærsklen til en ny udvikling.
Udviklingsbistand skal ikke kun ses som idealisme. Det er det også,
men den skal i høj grad indtænkes
strategisk som et led i vores samlede udenrigspolitik.